forum-svar oprettet

Viser 15 indlæg - 241 til 255 (af 256 i alt)
  • Forfatter
    Indlæg
  • som svar til: Opsigelsesvarsler #1774
    DPFadminDPFadmin
    Keymaster

    Hej begge,

    Tak for svar.
    Jeg tror, det er vigtigt at holde sig for øje, som Søren også skriver, at de “forventede” 70-80 % til juni ’21 mest af alt, er et (u)kvalificeret gæt. Der er rigtigt mange faktorer, der kan ændre det billede; heldigvis også i positiv retning med vores øjne, men det er en god idé at have et udgangspunkt for sine udregninger og forventninger.

    Søren – Hvor stammer tvivlen/tvisten fra m.h.t. 3PA og om man evt. kan differentiere personalegrupper indenfor en virksomhed ? Som jeg husker lovteksten, åbner den ikke umiddelbart mulighed for at sondre mellem grupper i en virksomhed. Det er enten eller….
    Er der p.t. drøftelser mellem aftalens tre parter, for at afklare dette ? Det ville være glædeligt, for det handler selvfølgelig også om, nu hvor vi er et godt stykke inde i pandemihelvedet, at sørge for, de første, hurtigt sammenstrikkede aftaler virker hensigtsmæssigt. Der er selvfølgelig forskel på en virksomhed af SAS’ størrelse og en lille restaurant.

    Mvh,
    Mikkel

    som svar til: Opsigelsesvarsler #1773

    Hej Lau

    Nej, SAS har endnu ikke givet udtryk for, om de ønsker at forlænge 3PA.

    Angående spørgsmålet, hvorfor at vores Corona-aftale løber længere end udløb af den første 3PA, så skyldes det teknikaliteter. Det var feks ikke muligt rent systemmæssigt, at reducere pensionen prorata for en måned, derfor fik vi fuld pension marts, men reduceret for april, maj, juni.
    På lønsiden var det ikke muligt at ændre marts-lønnen, da aftalen kom samtidig med lønkørslerne, derfor blev de dage vi “skyldte” for marts lagt på datoen for udløb af 3PA i juni måned.

    3PA er god for den sikrer SAS løbende likviditet. På grund af vores generelle lange opsigelsesvarsler vil opsigelser først skabe samme likviditet langt ude i fremtiden, for de flestes tilfælde i sommer 21, hvor vi alligevel forventes at køre 70-80%.
    Lige nu kan man groft sige, at vi stort set er 100% overtallige. Dette vil løbende blive reduceret til 20-30% overtallighed ved sommerprogrammet 21. Den korte overtallighed er svær at håndtere for SAS, da opsigelser ikke hjælper dem på kort sigt, de har altså brug for vores hjælp i form af aftaler.

    På den lange bane, kan opsigelser hjælpe SAS, men så mister de samtidig den kortsigtede hjælp i form af 3PA(og vores Corona aftale). Humlen ved det her, er altså at finde en løsning som tager hånd om den generelle fremtidge overtallighed på 20-30%, så vi går det økonomisk fordelagtigt for SAS IKKE at opsige (pilot)medarbejdere.
    Jeg tror det er muligt at finde 20-30% ved bla naturlig afgang, exit-pakker samt deltidsløsninger – disse løsninger sammenfattet med Corona-aftale(som så tager hånd om den midlertidige overtallighed) vil forhåbentligt gøre denne vej mest rentabel for SAS, så vi så vidt muligt, undgår opsigelser.

    Det er dog værd at huske, at det er svært at spå om fremtiden, specielt det her ramp-up scenarie. Når SAS siger 70-80% sommer 21, så er det reelt set et gæt – tingene kan meget hurtigt ændre sig. Hvordan Norwegian kommer ud af det her, vil også have en stor betydning for, hvor meget vi skal flyve, de vil efterlade et stort hul, som vi kan udfylde.

    Til at slutte af på, vil jeg gøre opmærksom på, at der hersker lidt tvivl om, hvor vidt 3PA beskytter mod opsigelser i hele virksomheden, eller kun hos specifikke personalegrupper/afdelinger i virksomheden. Derfor er det ikke udelukket, at SAS i fremtiden kan benytte 3PA, samtidig med de feks opsiger Admins i DK.

    som svar til: Opsigelsesvarsler #1770
    Lau ThomsenLau Thomsen
    Deltager

    Hej Mikkel.

    Jeg er enig i dine betragtninger. Specielt hvad angår, at opsigelserne nok mest er et redskab til at råbe politikerne op.
    Jeg tror, at man på et højere plan skal til at overveje, hvad flyvning egentlig er: Er vi ‘bare’ en luksus, eller udgør vi faktisk en vigtig del af infrastrukturen?

    Men mht. en eventuel forlængelse så tænker jeg mere, om SAS vil tænke taktisk.
    For ifølge aftalen så skal vi jo have fuld løn og pension i opsigelsesvarslet. Men samtidig regner man med, at produktionen er oppe på 70+% til næste sommerprogram. Og tager man så med i overvejelserne, at størstedelen af piloterne i CPH har mindst 9 måneders opsigelse – ergo t.o.m. marts ‘21, hvor sommerprogrammet starter – så ville man immervæk sige nej til næsten kr. 15 mill. direkte fra den danske stat samt 22% af en samlet lønudgift for os som gruppe ved ikke at forlænge 3PA. Det giver vel trods alt omkring 24-25 mill. ekstra i kassen ved at forlænge bare én måned.

    Det var mere i den retning, jeg tænkte.

    som svar til: Opsigelsesvarsler #1768
    DPFadminDPFadmin
    Keymaster

    Hej Lau,

    En af forudsætningerne for at modtage den aftalte lønkompensation, der er indbygget i 3PA, er som bekendt, den ansøgende virksomhed afholder sig fra opsigelser.
    SAS har vel nærmest – implicit i annonceringen af de tusindevis af opsigelser, samt meddelelsen om af intentionen er, at de berørte får besked inden udgangen af juni – givet udtryk for, man ikke vil benytte forlængelsen af 3PA i den nuværende situation.
    For så vidt angår piloterne med dansk ansættelse, løber vores aftale med SAS jo i øvrigt til udgangen af juni, til trods for at første del af 3PA, og dermed perioden hvor SAS godtgøres af den danske stat, udløber 9. juni. Jeg ved ikke, hvordan andre dansk ansatte medarbejdergrupper har strikket aftaler sammen.

    Nu skal man selvfølgelig ikke være blind for, der nok også ligger et politisk opråb i selve annonceringen af de mange opsigelser. Man kunne måske forestille sig, der opnås enighed om en tilpasset version af 3PA der f.eks. indeholder ændrede forudsætninger for deltagende virksomheder…hvem ved ?
    Indtil videre er indtrykket, man fra politisk hånd vil strække sig langt, for at hjælpe SAS/CPH. Med Norwegians – foreløbigt delvise – sammenbrud, er den vilje næppe blevet mindre.

    I 3PA’s nuværende form og med det annoncerede antal opsigelser, kan jeg ikke forestille mig, SAS tilslutter sig forlængelsen. Afhængigt af udfaldet af de forhandlinger der starter nu med forskellige medarbejdergrupper OG afhængigt af en politisk vilje til at evt. ændre forudsætningerne i 3PA og/eller lave en hjælpepakke mere konkret rettet mod SAS/luftfart/kritisk infrastruktur, kan det være, man kan motivere en tilslutning af en forlænget deltagelse fra SAS’ side. Jeg har desværre svært ved at se, det kan blive helt uden afskedigelser. Men hver eneste pilot der kan fastholdes i sit ansættelsesforhold, skal vi slås indædt for.

    Søren skal selvfølgelig have lov at svare på dit direkte stillede spørgsmål til ham 🙂 Ovenfor er bare mine tanker.

    Mvh,
    Mikkel

    • Dette svar blev ændret 4 år, 5 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    som svar til: Opsigelsesvarsler #1767
    Lau ThomsenLau Thomsen
    Deltager

    Hej Søren.

    Trepartsaftalen er forlænget til 8/7-20, men firmaerne skal ifølge Beskæftigelsesministeriet søge om forlængelse, også selvom man har gjort brug af den oprindelige aftale.
    Har SAS officielt givet udtryk for, at man vil benytte den ekstra måned med lønkompensation?

    Lau

    som svar til: Opsigelsesvarsler #1766

    Hej Allan

    Ved 4 år, så er det 9 måneder.

    som svar til: Opsigelsesvarsler #1765
    DPF BestyrelseDPF Bestyrelse
    Moderator

    Tak Søren.
    Vi ved at I arbejder hårdt for os, og det sætter vi stor pris på!

    Hvordan skal det fortolkes i OK? Der står “inden udløbet af måneder efter ansættelse”. Kunne godt tænke mig at se det i tabelform fra x til y (hvis du forstår).
    Hvad har man for eksempel hvis man har været her i 4 år?
    Er det 8 eller 9 måneder?

    På forhånd tak!

    som svar til: Indholdet er ikke tilgængeligt #1764

    Hej alle

    Vi får mange henvendelser omkring opsigelsesvarsler. Som udgangspunkt gælder altid det som står i K-aftalen, men hvis I har andet stående i jeres ansættelseskontrakt, så er det gældende.

    Om man er i sit prøveår har ingen betydning, det er stadig de varslestider som er opgivet, som er gældende.

    Det er ikke for at male fanden på væggen, vores mål er stadig at tage hånd om overtalligheden ved hjælp af kollektive løsninger. Og vi er villige til at strække os langt for at undgå fyringer. Husk et varsel ikke nødvendigvis er lig med en afskedigelse.

    De fleste piloter i CPH har løbende måned + 11 måneders opsigelse. Derudover har man efter 12 års ansættelse ret til 1 måneds opsigelsesgodtgørelse og efter 17 år ret til 3 måneders opsigelsesgodtgørelse.

    som svar til: Indholdet er ikke tilgængeligt #1762
    DPF BestyrelseDPF Bestyrelse
    Moderator

    Ref FOI skal der tilbageskoles 150 piloter til SA/SH.

    Det er jo en raffineret måde at skubbe til gamle pensionsberettigede piloter med lang opsigelse, for at få dem til at sige op af sig selv. Det er jo ikke fordi der just mangler piloter på SA det næste stykke tid😳

    som svar til: Indholdet er ikke tilgængeligt #1755
    DPFadminDPFadmin
    Keymaster

    Hej med jer,

    Så er der en opdateret version af forum og profil softwaren på DPF Forum:

    For at ændre oplysningerne i din medlemsprofil, skal du nu kun redigere og ændre oplysninger et sted: i din medlemsprofil.

    Du finder nemmest din medlemsprofil ved at gå til Medlemsoversigten.

    Her kan du søge efter din medlemsprofil ved at indtaste dit brugernavn/SAS id. i søgefeltet.

    Klik på dit profilnavn, så du åbner din egen medlemsprofil.

    Her kan du ændre oplysninger, uploade profilbilleder mv. ved at klikke på ‘tandhjul’-ikonet til højre under dit profil-billede.

    Se desuden denne video om hvordan du gør:

    Ændre din medlemsprofil på dpf.info.

    Adgangskode: DPFesdragon

    ————————————-

    NB: Din e-mail adresse kan du kun ændre under Min konto via linket i hovedmenuen øverst på dpf.info.
    Det skyldes, at den bruges som en del af den grundlæggende registrering af hvert enkelt medlem af DPF.

    Mvh Peter, admin dpf.info

    • Dette emne blev ændret 4 år, 5 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 5 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 5 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 5 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 4 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 4 måneder siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 1 måned siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 1 måned siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 1 måned siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 1 måned siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 1 måned siden af DPFadminDPFadmin.
    • Dette emne blev ændret 4 år, 1 måned siden af DPFadminDPFadmin.
    som svar til: Livremmen #1701
    DPF BestyrelseDPF Bestyrelse
    Moderator

    Navnet ændres under “profil”.

    som svar til: Livremmen #1700
    DPF BestyrelseDPF Bestyrelse
    Moderator

    Fint med nyt forum for DPF piloter👍

    som svar til: Livremmen #1699
    DPFadminDPFadmin
    Keymaster

    Hej alle,

    Jeg læste i dag, at Lufthansa vi skille sig af med 10.000 medarbejdere og 100 fly. Virksomheden taber p.t. hvad der omregnet svarer til 180 millioner DKK om dagen.

    Hjælpepakker til trods ser det givetvis også alvorligt ud i SAS : Det varer formentlig længe inden USA bliver noget vækstlokomotiv igen, før der er efterspørgsel på rejser til Kina og samtidigt er stort set al sommerferie/middelhavstrafik 2020 formentlig tabt på gulvet – o.s.v.
    Man kan videre frygte effekten af den svenske tilgang til Corona på en række niveauer, der kan ende med at påvirke os alle.

    Som Søren indikerer, er det mere end forventeligt, repræsentanter for de overenskomstbærende fagforeninger i SAS må berede sig på snarlig indkaldelse til videre drøftelser af den alvorlige situation.

    På baggrund af det billede der udfolder sig i resten af verden, er det i min optik ualmindeligt tvivlsomt, vi ikke kommer til at fortsætte med at måtte give midlertidige indrømmelser ift. vores ansættelsesvilkår. Ret beset er det vel også ganske rimeligt, situationen i betragtning.
    Øvelsen går ud på at finde/tilnærme et niveau, hvor alle – ansatte og virksomhed – kan betale sine regninger, uden at måtte kaste håndklædet i ringen i en – forhåbentlig; men hvem ved – begrænset periode. Jeg håber inderligt, dette kan ske uden opsigelser, men indrømmer gerne, det er svært at få øje på, dette ønske går i opfyldelse ret meget længere.

    Jeg hilser den nye hjemmeside med forum for DPF piloter meget velkommen. Jeg ved selvfølgelig godt, vi hele tiden har haft den, men håber, den kan finde udvidet anvendelse igen…. Jeg er bestemt for et tværnationalt samarbejde med vores kollegaer i Sverige og Norge, men har for nogle uger siden forladt samtlige FB grupper, da jeg fandt, de optog for meget tid med “landskamp” indlæg.
    Jeg er naturligvis helt med på, der findes kollegaer fra både Sverige og Norge her, ligesom jeg er pinligt bevidst om, alt ender med at blive citeret. Jeg står selvfølgelig gerne på mål for mine standpunkter; der er bare grænser for, hvor meget tid jeg gider bruge på det.

    Den nuværende, meget, meget alvorlige situation kommer vi; d.v.s. SAS piloter og alle andre SAS ansatte (ja, alle i DK ansatte mennesker), til at løse nationalt, snarere end i SPG/internationalt regi, er min helt klare opfattelse. Alene af den årsag, der er tale om national “undtagelseslovgivning”.

    Jeg har selv tidligere taget en del diskussioner på FB vedr. alle mulige udligningsordninger blandt SAS piloter. Jeg tror ikke et sekund på, det er noget, vi skal bruge tid på. Det bliver et umuligt regnestykke – som aldrig får en ende.
    Brug i stedet tiden på at få de bedst mulige løsninger nationalt ift. hvad man kan opnå med regeringernes hjælp, så SAS hurtigst muligt, i en begrænset periode, får den hjælp, SAS har behov for. Hvis man ikke kan komme i mål, og opsigelser bliver en realitet, har vi en fælles aftale, der håndterer den situation på tværs af grænser. Så står vi i en helt ny situation, ikke mindst i DK, hvor “0 opsigelser” er en forudsætning for 3PA.

    Så; kære DPF bestyrelse : Opfyld foreningsvedtægternes formålsparagraf. Vores overenskomst er dansk og indgået mellem SAS og DPF.
    Jeg opfordrer på det kraftigste til, DPF i situationen indgår i nationale forhandlinger med SAS, og at DPF opfordrer de øvrige SPG medlemmer til at gøre det samme.
    Jeg opfordrer samtidigt til, man naturligvis fortsætter det gode SPG samarbejde og koordinerer alle tiltag. Men lad være med at bruge dage, uger, måneder på en umulig udligningsordning – Det ender sikkert bare med, at SAS mister tålmodigheden og skrider til opsigelser fra bunden.

    Mvh,
    Mikkel

    som svar til: Livremmen #1697
    Lars BorgLars Borg
    Deltager

    Hey Søren.
    Hvad er SAS’ størrelsesforhold ift. AF og LH?

    Vh, Lars

    PS. Har rettet min profil, men ser ikke ud til, der kommer navn på her…🤔😇

    • Dette svar blev ændret 4 år, 6 måneder siden af Lars BorgLars Borg.
    som svar til: Livremmen #1694

    Hej

    Først vil jeg gøre opmærksom på, at man i “Min konto” kan tilføje navn på ens bruger, det er altid rart at se hvem som man snakker med 🙂

    Der er i netop dette øjeblik ingen yderligere drøftelser med SAS omkring reduktion udover Corona-aftalen, men det kan komme(og vi forventer der gør) i aller nærmeste fremtid.
    Tingene ændrer sig lynhurtigt og nærmest time for time. Derfor er de løsninger som SAS arbejder med ekstremt dynamiske. Her for et par dage siden blev 3PA forlænget i DK, og det er feks endnu en ting som SAS skal inkorporere i deres planer.

    Angående penge i kassen, så kræver det ikke de store matematiske kundskaber at sjuse sig frem til det. Strejken kostede ca 100 mio/dag, og vi havde vel ca 4.5 mia i kassen inden krisen. Udgifterne kan man selvfølgelig reducere og hjælpepakkerne hjælper lidt, men det er umuligt helt at eliminere udgifterne. Vi snakker altså måneder og ikke år.
    Nu har de fleste gået hjemme i ca 1 måned uden noget flyvning. Det er en indlysende for enhver, at det er en totalt uholdbar situation og der er ingen tvivl om, at der er brug for yderligere lån/garantier/kapital.

    Airfrance har fået garantier for 52 mia, og LH har anmodet om 75 mia – vi er ikke lige så store, men det giver en fornemmelse af, hvor dyb krisen er for os alle.

    Mvh
    Søren

Viser 15 indlæg - 241 til 255 (af 256 i alt)