Dansk Pilotforening Indholdet er ikke tilgængeligt Spørgsmål til bestyrelseskandidaterne ang LOL

Tagget: ,

Viser 2 svartråde
  • Forfatter
    Indlæg
    • #3411

      Hej alle

      Det er altid positivt at få indspil og holdninger til arbejdet i foreningen og forsikringsdækningen er bestemt noget, som er vigtigt for mange og kan sætte gang i debatten. Jeg kan sagtens forstå drømmen om, at SAS (igen) skal stå med ansvaret for prisstigninger på LOL, men det er desværre ikke der vi er. Det er et faktum at vi har overtaget ansvaret og jeg kan ikke forestille mig, at det kan rulles tilbage. Det er meget store summer vi snakker om, og ordningen har i årevis været en ”dårlig forretning”.

      Først lige et par kommentarer til det som er skrevet indtil nu:

      • Dækningen på den nuværende Loss of License/Tab af erhvervsevne er 3,5 år efter sidste ansættelsesdag i SAS. Af de 8% som SAS betaler ind, går ca. 7% til LOL-delen, mens TAE koster ca. 1%. Ordningen prisjusteres årligt, så fald/stigning i antal af LOL/TAE udbetalinger vil resultere i en billigere/dyrere ordning. Eventuelt overskud på ordningen vil således kunne bruges på at forlænge udbetalingen.
      • Hvis man i den tidligere aftale havde valgt forhøjet dækning (80%) på LOL/TAE, så gælder det stadigvæk for TAE. Loftet på 70% dækning gælder altså kun for LOL delen.

      Jeg har gennem det seneste år fået en del tilkendegivelser på forsikringsdækninger og ikke mindst prisen for LOL/TAE. I mit tilfælde, kostede forsikringer på min Velliv konto ca. 106.000kr i 2020, hvilket jeg synes er et ganske stort beløb. Heldigvis svarer det præcis til det beløb SAS har betalt ind, for at dække ordningen. Til sammenligning er indbetalingen til opsparing 15% og forsikringen koster dermed ca. 35% af den totale indbetaling (uden eventuel x-faktor). Et bud på en pris for 10-årig dækning, som tingene ser ud lige nu? Nok tæt på eller over de 23%, som vi får fra SAS hver måned.

      Hvor lang en udbetaling er det interessant at have og hvor meget er man villig til at betale?

      Personligt har jeg det fint med den nuværende dækning, selvom det selvfølgeligt ville være bedre med længere dækning for samme pris. Mit håb er at der snart kommer balance i LOL-ordningen, så vi kan stoppe den negative spiral og forhåbentlig vende udviklingen. Det er ikke mit indtryk, at vi er væsentligt ringere stillet end kollegaer i branchen, men måske I andre har et syn på det? Jeg tænker at knap 4 års løn (på 70%) er en fin mulighed for at komme videre i livet, hvis man skulle være så uheldig at blive ramt af et certifikattab, men jeg lytter altid gerne til gode argumenter for andre synspunkter end mit.

    • #3410

      Hej Tore
      Jeg er helt enig med dig i at vi skal kigge på vores LOL.
      Den er blevet totalt udhulet uden at vi medlemmer er blevet taget med på råd.
      Hvordan den er endt med at blive en del af vores egen finansiering ved jeg ikke.
      Jeg tror lige som dig at der er meget forskellige behov her, og derfor kunne det være en fin ide med muligheden for selv at kunne toppe den op hvis man føler for det.
      Jeg ved at vi var mange der betalte ind hver måned på den tidligere ordning for at toppe op fra de 70% til 80%. De penge er tilsyneladende også bare forsvundet over natten, det skal der også kigges på.
      Generelt er jeg meget enig i dit forslag, og vil meget gerne gå videre med det, hvis jeg får den mulighed.
      Mvh
      Henrik Nielsen

    • #3409
      Tore DamTore Dam
      Deltager

      Hej alle

      Nu når jeg ved at forumet stadig eksisterer vil jeg gerne stille bestyrelseskandidaterne følgende spørgsmål, og dermed også høre om hvad andre føler om emnet.

      Hvad syntes i om den forringet nuværende LOL forsikring? Og om i har en mening om det, hvad kunne i tænke jer at gøre om ved den?

      Jeg forstår udemærket at SAIL, Midsize, relation til ledelse optager meget af foreningens arbejde, men man bør heller ikke se blindt væk fra de andre udfordringer.

      Vi gik fra livslang(arbejdsliv) LOL til 10år(med nedtrapning fra 55) og nu til 3år.

      Det føles som dette bare fik sin accept, uden nogen form får diskussion eller fremlæggelse af andre optioner.

      Jeg har forstået at det var pga at det var blevet for dyrt hvis man skulle finansiere det indenfor det beløb vi modtager fra SAS, men kunne man ikke supplere det individuelt om man ville?

      Nu når pensionsalderen bliver afskaffet og alderen for pensionsberettigelsen også stiger, syntes jeg klart at det er i alles interesse at en forbedret LOL stilles på bordet.

      Man kan måske være ligeglad med at finansiere en LOL hvis man kun har et par år tilbage og hellere vil få det indbetalt på pensionskontoen, men billedet vil se anderledes ud hvis man tilhørte den yngre generation.

      Om der skulle komme nogle genansættelser, fortjener de vel også en tryggere karriere.

      Jeg kunne tænke mig:

      1. SAS finansierer LOL igen (de må selv sørge for at smøre maskineriet)
      2. Mulighed for at toppe op hvis man føler det ikke er tilstrækkeligt.(evt. ved brug af indbetalinger fra bruttolønnen)
      3. Kriterier for godkendelse af LOL revurderes.

      Så spørgsmålet går til hele korpset, men jeg kunne godt tænke at høre om hvad kandidaterne har at sige før jeg afgiver min stemme.

      Mvh
      Tore

Viser 2 svartråde
  • Du skal være logget ind for at svare på dette indlæg.