Dansk Pilotforening › Indholdet er ikke tilgængeligt › 3PA og perspektivering
- Dette topic har 9 replies, 9 voices, og blev sidst ændret 5 years, 10 months ago af
DPFadmin.
-
AuthorPosts
-
-
8. October 2020 at 13:45 #2169
DPFadminKeymasterHelt enig Jakob!
Mvh Valdemar Kirkebæk
PS til DPF: 1 time afsat til et medlemsmøde – de første i meget lang tid under Corona – er simpelthen ALT for kort tid. Man burde kunne have regnet ud at der ville være mange mange spørgsmål der skulle besvares.
-
3. October 2020 at 16:14 #2168
DPFadminKeymasterJacob du rammer hovedet på sømmet.
Det er mig ubegribeligt at man i det fremsendte overtalighedsforslag har taget den model SAS har fremlagt… dernæst fjernet alle gulerødderne for SAS… d.v.s. Ramp-up/down udenfor listen og i forhold til base etc. Et iøvrigt meget forståeligt krav set i forhold til krisen omfang. Den del med at se bort fra listen i disse tilfælde vedkommer jo kun os 295 mand og ikke resten af korpset. For de af os der kan se frem imod en fyring er en dispensation til at køre uden om listen i disse tilfælde et endog uendelig meget bedre alternativ end en fyring.. -
3. October 2020 at 14:43 #2167
DPFadminKeymasterI forhold til den valgte strategi er det efter min mening på høje tid at vi kommer hen til E’et i decision making modellen SADIE, E for evaluate….har vores strategi båret frugt og er vi der hvor vi gerne ville være ift forhandlinger med sas, overtallighedshåndtering, C-19 pakke etc etc ? Jeg synes det ikke…
Udaf ca 1600 piloter er de 560 fyret, 200 er varslet degraderet og 200 står til at få vendt op og ned på deres lifestyle med tvangsplacering fra langt til kort og på kryds og tværs af landegrænser, base, flytype og position har vi fået rundbarberet vores privatøkonomier med hhv 0, 35, 50 eller 100% af vores månedslønninger med 24 timers varsel og til gengæld med usikkerheden om hvorlænge det skal vare, da møderne om evt forlængelse af undtagelses/krisepakkerne allerede er scheduleret. Hvis ikke ovenstående kan give anledning til at evaluere om den valgte strategi er klog, så ved jeg altså snart ikke hvad der skal til…
Nu kan vi se at sas har takket nej igen til en isoleret overtallighedshåndtering, da økonomien på den længere bane ikke er adresseret i det fremlagte tilbud. Forhandlingstaktisk havde det vel også været ejendommeligt hvis man havde afskaffet pressionsmidlet (295 mand) uden at havde løst problemet (business plan med streng cost control frem til 2025) ?
Jeg har mere end almindelig svært ved at se vejen frem herfra. Det bliver mindre og mindre værd for sas at beholde de 295 og med krisepakkerne og deres potentielle forlængelse har man fået god tid til at sætte vores replacements op (sail, midsize, rampup i regionals) samtidig med at vi i den mellemliggende periode leverer besparelser på den korte bane (35-50-100% permittering) langt udover hvad selv den mest ærgerrige bønnetæller i sin hedeste spare-drøm kunne have forestillet sig. Som terningerne er faldet netop nu, så ville jeg da ikke have travlt med at lave en aftale, hvis jeg var sas.
Ifølge mail fra base ledelsen idag så er tilbuddet fra primo september imidlertid stadig på bordet….og med mulighed for at adressere både krav om retroaktivitet (for de 295 på 50%) og diskussion af de nationale ordningers impact på pakken. Det foreslår jeg man kommer igang med….og efterfølgende lader medlemmerne afgøre om de synes er en acceptabel løsning eller ej. Den nuværende vej er ikke farbar og den påkrævede navigationsændring må forankres i en urafstemning. -
2. October 2020 at 18:53 #2166
DPFadminKeymasterHej Marc,
Det løber mig iskoldt ned ad ryggen, når jeg ser både dig her, en samlet bestyrelse i seneste information (og også SPG) forklare, hvorfor “vi ikke var kommet udenom, at regeringen havde valgt for os, hvis vi havde haft en aftale”.
Informationen fra Jer som bestyrelse beskriver det således : “Havde vi f.eks. indgået en aftale om overtallighedshåndtering med deraf følgende deltidstjenester, ja så var vi blevet ramt dobbelt så hårdt, idet alle deltider også nedsættes i forhold til Arbejdsfordelingen. Således ville de 295 have været på 50% løn, og ville efter Arbejdsfordeling have stået tilbage med en løn på 25-30%, mens resten på 90% ligeledes ville blive reduceret kraftigt.”
Den logiske konsekvens af Jeres standpunkter er naturligvis, at vi (DPF/SPG) aldrig kan lave en Covid-19 aftale med SAS, fordi der bliver ved med – forståeligt for alle normalt tænkende mennesker – at være midlertidige regeringsindgreb der minimerer arbejdsløshed og fjerner den totale byrde fra staternes og virksomhedernes skuldre.
Det er som om I enten ikke forstår – eller ikke vil forstå og acceptere – at løsningen på denne situation indebærer, at SAS og SPG laver en aftale, hvor de tre elementer jeg nævnte indledningvist ALLE indgår. Det er opgaven.
I skriver fra bestyrelsen, “I har fuld forståelse for den svære situation SAS befinder sig i”. Det har jeg svært ved at få øje på.
Endnu sværere har jeg ved at få øje på, Jeres sans for solidaritet og ansvar. Derfor tager andre ansvaret fra Jer og tilfører den fornødne solidaritet i undtagelsessituationen.Mvh,
Mikkel -
2. October 2020 at 16:44 #2165
Marc MøllerParticipant“Alternativet er, som det nu er klart, at vi lader regeringen i Danmark vælge for os.”
Den var vi jo ikke kommet udenom selvom vi havde haft en aftale.
At skrive at vi SKAL have en aftale er nemt nok! Men hverken SPG eller DPF kan kræve at SAS laver en
aftale med os. En aftale der faktisk gavner vores medlemmer! At lave en aftale bare for at lave en aftale, giver ingen mening.
Jeg vil gerne rede så mange SAS piloter som muligt. Jeg ønsker en solidarisk ordning. Skal SAS piloter give besparelser, skal det gavne SAS-SK og SAS piloter! Intet af dette var garanteret i SAS’s “tilbud”.
I en forhandling spiller begge parter ud med et tilbud og man forhandler sig derefter til en løsning.
Ingen af parterne kan diktere en løsning.
Derfor er det lidt meningsløst at skrive at vi skal have en aftale. Ja DPF ønsker en aftale. SAS ønsker at
diktere vilkårene og har taget de opsagte som gidsler. Sådan fungerer virkeligheden ikke. -
1. October 2020 at 20:20 #2163
DPFadminKeymasterJeg er nødt til at stille mig i koret af de enige!
Det er bidende nødvendigt at vi får lavet en aftale. Jeg tvivler ikke et sekund på at fællesskabet er bedst tjent med at vi tager hånd om alle høj som lav, ung som gammel. Om det betyder vi skal lave en lokalaftale sålænge denne krise brænder, er det det, som skal til. Forudsætningerne er simpelthen for forskellige landende imellem, hvilket bliver tydligere dag for dag, regeringsaftale for regeringsaftale osv.
Jeg håber kraftigt Bestyrelsen vil revurdere hvad er bedst for fællesskabet i CPH .Mvh. Markus
-
1. October 2020 at 19:12 #2162
DPF BestyrelseModeratorRigtig godt skrevet, Mikkel.
– Som en i “Klub 250” har jeg desværre svært ved at holde humøret oppe efterhånden…
-
1. October 2020 at 14:41 #2161
DPFadminKeymasterSom altid spot on Mikkel!
-
1. October 2020 at 9:57 #2160
DPFadminKeymasterSuper skrevet, Mikkel! Du rammer efter min mening helt plet. Hvis en lokal forening ikke længere kan varetage sine medlemmers interesser, fordi man er medlem af, og bundet op i et større maskineri, må man jo tage medlemskabet op til overvejelse. DPF skal varetage vores interesse! Både, FC DA, FC SA, FP DA FP SA og opsagte FP’er. For nuværende er det dog svært at se at det er tilfældet!
Som eksempel kan jeg nævne at der fra 105 opsagte styrmænd har været rettet henvendelse til DPF med et krav om et møde, og krav om svar på deres brev. På trods af at man havde udbedt sig et svar senest igår, tikkede der her til morgen en mail ind om, at DPF ikke har, så meget som kvitteret for henvendelsen. Jeg har også underskrevet det brev til DPF og havde egentlig troet at de ville have svaret os. At de ikke gjorde, bekræfter mig desværre i at det er svært at se hvordan de varetager mine interesser.
Jeg har været medlem af adskillige foreninger. Om det har været sportsforeninger, andelsboligforeninger eller fagforeninger, så må jeg bare sige, at jeg aldrig har oplevet noget lignende. Den måde man forvalter medlemmernes ( i hvert fald nogen medlemmers ) mandat, og for den sags skyld også måden hvorpå man forvalter vedtægterne, er unik på den ufede måde.
Det er for tiden så populært at sige at det er vigtigt at vi alle står sammen, og jeg kunne egentlig ikke være mere enig. Men så skal vi dælme også stå ALLESAMMEN.
-
30. September 2020 at 10:24 #2159
DPFadminKeymasterFor ca. 36 timer siden fik stort set alle DPF’s medlemmer (CPH piloter), med undtagelse af de der er opsagt, stillet en betragtelig lønnedgang i udsigt til implementering i løbet af ganske få dage jf. den ”nye” 3PA indgået mellem den danske regering og arbejdsmarkedets parter.
”Her” er, henset dette vel er den største enkeltstående begivenhed for os som medarbejder gruppe nogensinde, bemærkelsesværdigt stille !?
Hvis DPF’s bestyrelse ikke så et behov for forhandling med SAS inden i forgårs, ligger det helt uden for min fatteevne, hvis dette fortsat måtte være tilfældet.
Er vi SÅ fedtet ind i SPG, at DPF ikke evner at lave aftaler for sine danske medlemmer, der reflekterer den undtagelseslovgivning, vi er underlagt som arbejdstagere i Danmark ?Mener DPF det virkeligt gennemtænkt alvorligt, når de i seneste information, nærmest apatisk, afslutningsvis skriver; ”det bliver interessant at følge udviklingen, og især spørgsmålet om at forlænge aftalen efter vurdering allerede i november, vil være afgørende for vore løn- og arbejdsforhold lang tid fremover”….???
Kunne man forestille sig; ja, endog kræve, DPF, som overenskomstbærende fagforening, faktisk gjorde en indsats for at komme i indgreb med vores arbejdsgiver mhp. at lave en aftale, hvor vi som gruppe får indflydelse på vore løn- og arbejdsforhold ”lang tid fremover” og hvor vi som gruppe fik mulighed for at hjælpe mange af vores opsagte kollegaer til at blive ?!
Aktion – i stedet for re-aktion ! At slå sig til tåls med, ”det bliver interessant at følge udviklingen”, lyder som noget med Pop-corn og Cola, imens man betragter verden udfolde sig fra sidelinien.DPF’s bestyrelse har i øvrigt helt ret i, at 3PA’s ejere allerede ”primo november” igen sætter sig til forhandlingsbordet mhp. at se på en forlængelse af aftalen.
Af Beskæftigelsesministeriets beskrivelse af aftalen fra august fremgår således følgende : ”Aftaleparterne er enige om at mødes primo november 2020 for at følge op på ordningen og drøfte en evt. forlængelse”.
Jeg er villig til at indgå rimelige væddemål om, aftalen forlænges (-betragteligt; d.v.s. langt ind i 2021).Andetsteds i informationen fra DPF anføres det, at den nye 3PA ”NETOP er vedtaget ved lov” – Alt er selvfølgelig relativt, men aftalen blev vedtaget i slutningen af august !
Er der ikke i DPF’s bestyrelseslokale i løbet af den forløbne måned blevet lagt en plan for aftalens helt logiske og forventelige implementering i SAS ?Når jeg læser BM’s pressemeddelse fra 31/8-2020 i anledning af netop den gældende 3PA, står især to formuleringer tilbage :
Beskæftigelsesminister Peter Hummelgaards ”Jeg er glad for, at arbejdsmarkedets parter igen tager ANSVAR og laver en aftale, der hjælper både medarbejdere og virksomheder” samt formand for FH Lizette Risgaards ”Den her trepartsaftale medvirker til større tryghed for alle grupper af privatansatte. Ved at deles om arbejdet til en forhøjet dagpengesats i uger med ledighed risikerer færre en fyring. Det kalder jeg SOLIDARITET”.
-”Solidaritet og ansvar” – Måske skulle vi også prøve i DPF/SPG ?Det lidt tragik-komiske er, at de som SPG havde tænkt skulle tjenestegøre på 50 % nu er på 100 % i opsigelsesperioden og resten af kollektivet i CPH, med regeringens og arbejdsmarkedets parters indgreb, er på 50-65 % løn.
Når det er sagt, er de 295 piloters (for ikke at tale om de nederste 250 !) fortsatte situation selvfølgelig ikke misundelsesværdig – endsige forståelig ! Det er resten af kollektivets situation egentlig heller ikke.Der er nærmest at gøre grin med medlemmerne, når en 1/3 af DPF’s information beskæftiger sig med frivillig deltid.
At søge frivillig deltid i den nuværende situationen er som at skyde i blinde efter at være snurret rundt om sig selv 10 gange, henset både varsler om opsigelser, varsel om degraderinger, 3PA og en mulig SAS/SPG aftale.
-Men SPG har ufatteligt nok krævet dette enkeltstående element afgjort først af alle.
Ingen i Danmark har vel en reel forventning om, frivillig deltid kommer til at spille nogen rolle, før det figurerer i en samlet aftale, der respekterer national lovgivning, mellem arbejdsgiver og arbejdstager ?!Borset fra det forfærdelige faktum at ingen ved, hvornår Corona ender, er der i vores umiddelbare sfære tre elementer i spil ift. nuværende overtallighed og ressourcer :
-3PA
-Frivillig deltid
-Evt. aftale mellem SAS og DPF (SPG).Ingen af elementerne kan med nogen rimelighed stå alene.
Det er derfor bydende nødvendigt, parterne nu tager ansvaret på sig, og laver en aftale med SAS, indeholdende de præmisser der nødvendigvis må indbygges mhp. at håndtere bl.a. usikkerhed om pandemiens varighed og omfang, samt den udtalte usikkerhed om nationale staters aftaler i denne forbindelse.
Corona is NOT business as usual.I starten af pandemien lavede DPF hurtigt og effektivt en aftale med SAS, der løftede den indledningsvise opgave de første tre måneder, under skyldig hensyntagen til første danske 3PA.
I juni faldt første SPG aftale forsøg med SAS til jorden efter SPG krav, der ganske forventeligt ikke kunne honoreres.
I august faldt endnu et SPG forsøg på gulvet, efter parterne havde brugt blot 3 dage på forhandlinger.De tre landes lovgivninger og aftaler er fundamentalt forskellige på flere områder, og ingen ved, hvilke nye og/eller forlængede nationale indgreb fremtiden på både kort og lang sigt bringer.
Klart er det imidlertid formentlig, at hverken stater eller arbejdsgivere kan fortsætte med at tage regningen for en Coronafunderet massiv ubalance mellem indtægter og udgifter. Og at der derfor i en tid fremover vil blive lovgivet på en måde, der rimeligvis giver virksomhederne mulighed for at lægge en del af den regning over på arbejdstagerne.I den rådende situation gælder bl.a., at man i SE kan tvinge arbejdstagere 7-8 % ned i løn, at man i NO kan permittere arbejdstagere 100 % og at man i DK kan fordele arbejdet, så arbejdstagere tvinges på mellem 20-50 % i løn og deltid. Altså kæmpe forskelle…!
Så vidt jeg er informeret, udløber den svenske aftale med udgangen af året, den norske er der knapt 6 måneder tilbage af, idet den blev forlænget fra 26 til 52 måneder for nyligt (det forholder sig vist i øvrigt sådan, at man efter en kort ”genansættelse” kan permitteres igen) og den danske træder for SAS piloters vedkommende i kraft 1. oktober og kan løbe i fire måneder.
En evt. forlængelse skal som nævnt drøftes allerede i november – og er vel helt forventelig med den nuværende Corona udvikling.Det kunne måske synes en gordisk knude, eller i hvert fald en opgave med rigtigt mange ubekendte, at implementere 5PA, 3PA, frivillig deltid, nationale aftaler, massive underskud o.s.v. i en fælles aftale, men det er nu engang den verden vi befinder os i – nu og i en rum tid fremover.
Hverken de DPF piloter der er opsagt, eller de som er tilbage, kan leve med, der ikke laves en aftale, der skaber en smule forudsigelighed, ansvarlighed og solidaritet.
Alternativet er, som det nu er klart, at vi lader regeringen i Danmark vælge for os.Hvis vi ikke kan lave en aftale, fordi andre SPG medlemmer blokerer for løsninger, må vi forlade samarbejdet. Mig bekendt kan vi gøre det med udgangen af året, hvor den nuværende intentionsaftale skal forlænges.
Mvh,
Mikkel
-
-
AuthorPosts
- You must be logged in to reply to this topic.

